Amerikansk bjælkehus fra Amerlog / Amerlink

 

Drømmehuset eller dit værste mareridt?

Vores amerikanske bjælkehus - Drømmehuset eller vores værste mareridt? 

 

Hvis folkene bag firmaet AmerLog Danmark A/S skal bygge, kan det meget vel blive dit livs mareridt.

 

Amerlog  - Amerlink – J. J. Feldborg ”kært barn mange navne” , men personkredsen bag er de samme og derfor er denne side oprettet til skræk og advarsel for enhver, der må gå rundt med drømmen om et træhus eller som Amerlog kalder det:  Et amerikansk bjælkehus.

 

Amerlog anfører på deres hjemmeside amerlog.dk, at de introducerede ”ægte amerikanske bjælkehuse” helt tilbage i 1996 og at de har solgt mere end 350 træhuse i hele landet. Sandheden er så bare, at AmerLog Danmark A/S kun har eksisteret siden 2004 og hvem er det så der har bygget alle disse huse? Jo, det er selvfølgelig de samme mennesker og dermed også de personer, der stod bag selskabet Amerlink Danmark ApS, det selskab jeg var så uheldig, at lade bygge mit ”drømmehus”  - til 2,3 millioner kroner.

 

Når Amerlog på deres hjemmeside og i deres brochurer skriver:

 

”Hos AmerLog sætter vi pris på kvalitet således, at vi i valget af materialer ser på formål og kvalitet først og herefter pris.

Den standard vi anvender som udgangspunkt for vore huse, er således i nøje overensstemmelse med et krav om, at vi vil levere i en ordentlig kvalitet både når det gælder synlige og usynlige byggematerialer”

 

Skal du som kunde hos Amerlog vide, at det kan se sådan ud:

 OBS - For at se billederne på siden, skal der klikkes i de blå rammer

 

  Tre bjælkeender med svamp En bjælke med svamp Endnu en bjælkeende med svamp
(Klik venligst på en billedramme for at se billederne)

 

Og er du uheldig, kan du også være sikker på, at folkene bag Amerlog begynder at finde på historier, som følgende citater taget fra breve, disse mennesker sendte til mig, dengang det hele begyndte at gå galt:

Citat Amerlink brev august 2000:

 

Bjælkeenden er markeret med en blå tusch, der indikerer at bjælken skulle have været sorteret fra. Vi beklager meget, at der har sneget sig en frasorteringsbjælke med ind i leverancen, men vi forsikrer Dem for, at det ikke er forbundet med nogen risiko at anvende bjælken, da alt træ er varmetørret og behandlet mod svamp, insekter og lign.”

Bjælkeende med blå streg

 

Min første tanke var: Gudskelov, at det ikke er alvorligt!

Min næste tanke var: Blå tuschstreger? Jøsses dem har jeg mange af, hvorefter jeg begyndte at samle bjælkeender med blå tuschstreger. Jeg kom op på en imponerende samling af 27 bjælkeender og da hver bjælke havde en faldende længde af ca. 570 cm og var 18,5 cm i højden, giver det ca. 28 kvadratmeter ydervæg leveret i ”frasorterede bjælker” og hvem vil gerne betale fuld pris for det?   Jeg ville naturligvis have erstatning for, at de materialer Amerlink / Amerlog leverede ikke var i den lovede kvalitet.

 

Først var der larmende tavshed i lang tid indtil folkene bag Amerlog fik brygget en ny historie sammen, for det her kunne jo koste penge:

 

Citat fra Amerlink brev efteråret 2000 kort før vi skulle flytte ind:

 

”Når man har savet enden med den blå tuschstreg af, er resten af bjælken førsteklasses træ”

 

5cm bjælkeende med blå streg

 

Med andre ord, mener folkene bag Amerlog, at saver man 5 cm af en 570 cm frasorteret bjælke, bliver de resterende 565 cm lige pludselig til førsteklasses træ!!

 

Det kan godt være folk mener, jeg er tosset i hovedet, men godtage en sådan forklaring ville jeg bare ikke, så der var ingen anden udvej end at sætte en advokat på sagen

 

 

 

 

Det skal her nævnes, at der var et hav af andre fejl og mangler på huset, så som gulve der ikke var blevet ordentlig akklimatiseret inden de blev lagt, med det resultat, at gulvet slog store revner nogle steder og andre steder stod det i en flitsbue, fineren slog fra og i det hele taget så/ser det rædselsfuldt ud, vandrør der kunne fryse om vinteren, omgåelse af entreprisekontraktens indhold osv. I alt nogle og tyve punkter og så var alle ”bagatellerne endda ikke taget med.

 

Amerlog skriver på deres hjemmeside:

 

Citat:

 

”Vi sætter en ære i, at være i dialog med kommende husejere på et tidligt tidspunkt i forløbet”

 

og videre:

 

”For os er det vigtigt, at det enkelte hus udvikles i meget tæt samarbejde og i løbende dialog med vore kunder. Dialog skaber nytænkning og nytænkning skaber synergi”

 

 

Det er muligt folkene bag Amerlog sætter en ”ære” i dialog, men kun så længe Amerlog / Amerlink tjener penge på det – når dialogen koster penge, så er det en envejsdialog fra kunden til dem.

Lige fra sagens start tilbage i år 2000, har Amerlog / Amerlink være totalt uvillige til dialog, selv udbedring af diverse afleveringsbagateller lod stå tilbage, ja eneste håndværker fra det byggeri, der kan have bare lidt ære i behold er VVS-folkene, der trods alt har forsøgt at udbedre nogle ting og i det mindste overholdt garantierne i et vist omfang.

Største post i erstatningssagen er naturligvis de fejlleverede materialer og derfor var Amerlink / Amerlog da heller ikke sene til at forlange teknisk ekspertbistand fra Teknologisk i Århus, selvfølgelig i håbet om at han kunne ”godkende” træet.

Eksperten udtog 19 tilfældige bjælkeender (Alle UDEN blå tuschstreg) og tog dem med til Århus, for at foretage diverse undersøgelser.

 

 

 

 

Hans rapport viste følgende:

 

To af de 19 bjælkeender havde aktivt angreb af svamp

Han havde desuden observeret et synligt angreb af svamp på selve huset

 

Svampebefængt bjælke i hus

 

 

Samtidig såede han tvivl om træets kvalitet sat i forhold til, hvad Amerlink / Amerlog lover.

 

 

Jeg stod nu ikke alene med et hus fyldt med fejl og mangler samt dårlig trækvalitet, men jeg havde/har også et hus, der er angrebet af svamp.

 

Hovedmændene Jørgen Jønsson og Steen Mortensen fra Amerlog / Amerlink har sammen med deres advokat Kurt Lunde, fra advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll, Herning A/S gjort alt, hvad de kunne, for at trække sagen i langdrag.

Om årsagen til dette sejtrækkeri kan der jo kun gisnes, men jeg personligt tror, det var for at vinde tid, så Amerlink kunne omdannes til Amerlog og derved undgå, at betale bl.a. mig – Personerne er i alt fald de samme og følgende er fakta:

År 1999 

Mit gamle hus nedbrændte
 

År 2000

Entreprisekontrakt med Amerlink samlet byggesum 2,3 mill
Byggeriet påbegyndes om sommeren
August konstateres der grove fejl i bjælker (tidl. beskrevet)
27.11 flytter vi ind og ved aflevering kritiserer vi bl.a. gulvet
voldsomt og at vi ikke accepterer bjælkernes kvalitet
 

År 2001

I januar/februar bliver vi lovet nye gulve, hvilket aldrig er sket
Skønssag indledes og ekspert fra Teknologisk, Århus konstaterer aktivt angreb af svamp i hus samt i 2 ud af 19 prøver

Masser af andre undersøgelser
 

År 2002

Juli foreligger første skønsrapport, der giver mig medhold hele vejen igennem – Amerlink via Kurt Lunde forlange nye undersøgelser – ny skønsrapport påbegyndes
 

År 2003

Juni foreligger rapport nr. 2, der selvfølgelig fortsat giver mig medhold.  Reglerne foreskriver at parterne skal søge forlig. Amerlink trækker alle besvarelser og er overhovedet ikke indstillet på forlig.
 

År 2004

Stadig intet forlig – dommere udpeges til Voldgiftsretten og vi opfordres  igen til forlig – naturligvis med samme resultat, ( jeg mindes i den forbindelse om et brev Kurt Lunde skulle besvare, det tog over 3 måneder.
Steen Mortensen har udtalt sig, at Amerlink pr. 1.4.2004 ophører som firmanavn og at de fremover hedder AmerLog Danmark A/S. 21.04 udsender AmerLog et brev til Amerlink’s igangværende kontraktbyggerier om at overtage kontrakterne. Kunderne får en historie om, at man omstrukturerer firmaet fra ApS til A/S og at man samtidig ønsker større frihed i en licensaftale med den amerikanske leverandør af bjælker?
Reelt har kunderne ikke noget valg – ud over at skifte. Man fortæller nemlig ikke kunderne, at Amerlink rent faktisk stadig eksisterer, men nu i cvr-registret som J.J. Feldborg. Amerlink fortæller heller ikke mig om disse forandringer, dette opdager jeg først ved, at J.J. Feldborg lægger sag an mod tømrer Jørgen Eriksen, Otterup angående gulvene i mit hus og derfor anmoder om tilladelse til at besigtige mine gulve.

Stadig ikke noget forlig og stadig ingen dato ved retten.
 

År 2005

Nye besigtigelser og stadig intet forlig. Om sommeren udstikkes 5 datoer af retten med 27.10.05 som den sidste, Amerlink kan naturligvis ikke før.
25.10.2005 opløses bestyrelsen i J.J. Feldborg og man meddeler os, at man ikke agter at møde i retten d. 27.10.2005 – altså 1 døgn før retsmødet har vi beskeden i hånden, efter min opfattelse, noget af en svinestreg.
Rettelse:
J.J. Feldborg ophørte faktisk allerede 31.03.2005 uden at folkene bag fandt det umagen værd, at fortælle mig det og samtidig med dannede de så firmaet XYLYXOS ApS pr. 1.04.2005 under samme cvr-nummer. Dette firma med det underlige navn, som ingen vil forbinde med et byggeforetagende, lod man så gå konkurs pr. 13.12.2005 stadig uden at fortælle mig det - måske i håbet om, at jeg ikke ville opdage deres nye luskeri tiltag.

 

Kære læser:

BEMÆRK at Amerlink / Amerlog ventede til allersidste øjeblik med at aflyse og dermed endnu engang beviste, at de er ligeglade med deres kunder. Det kræver nemlig mange forberedelser og er forbundet med store udgifter at afholde en retssag. Det virker på mig som endnu en planlagt chikane fra deres side.

 

Jeg kan kun på det kraftigste advare mod at investere Jeres penge i et byggeri, der udføres af disse mennesker – Det er Jeres formue, de leger med efter deres forgodtbefindende

 

 

Har du kommentarer, da send venligst en mail.

 

 

Sidst opdateret 18-01-2006 20:44:33 af Axel Ibsen
Antal besøgende: Truck Accident
Truck Accident